Derfor skal et høretab behandles

Jo tidligere, du gør noget ved dit høretab, jo større er chancen for, at du er i stand til at bevare de "lydbilleder", din hjerne lærer og lagrer fra fødslen.​​

Hjernen arbejder hårdere end ørerne. Dette forklarer, hvorfor mennesker med et ubehandlet høretab ofte risikerer at isolere sig, da de synes, det er svært at høre og er ofte helt udmattede, når de kommer hjem fra sociale sammenkomster. 

Så er det nemmere at blive hjemme! Pro​blemet er, at når man mister mere og mere kontakt med omverdenen, er der ikke bare en øget risiko for depression, men også at man hurtigere end normalt oplever kognitive problemer med fx at huske eller koncentrere sig. Det er en rigtig god grund til at gøre noget ved sit høretab!

Se filmen og lær mere om konsekvenserne ved et ubehandlet høretab.​​

Høreapparater holder hjernen i form

​Mennesker med høretab har nemmere ved at deltage i sociale aktiviteter, når de bruger høreapparater - til gavn for både humør og hjerne. Socialt samvær er nemlig med til at reducere risikoen for, at aldersrelaterede problemer som glemsomhed og koncentrationsbesvær opstår tidligere end normalt.

Høreapparater giver hjernen flere lyde at arbejde med, og den skal derfor ikke arbejde så hårdt for at få dem til at give mening. Det giver dig mere energi til at deltage i sociale aktiviteter og gør, at du vil føle dig mindre træt – også sidst på dagen.​

Test din hørelse

​Hører du det, du skal? Få en indikation af, om du hører, som du skal, via en kort online evaluering af din hørelse.

Evalueringen kan ikke erstatte en professionel høretest, men resultaterne kan give en indikation af, om det er værd at søge vejledning hos en høreklinik.​

Følg Oticon på Facebook

Følg Ældre Sagen på Facebook